Nyhed fra SST:
I dag holder vi landet over en omfattende generalprøve på vaccinationsindsatsen. Målet er, at op imod 100.000 personer bliver vaccineret mod COVID-19 denne dag. Generalprøven skal teste, om regionerne er klar til at vaccinere i den store skala, som vi forventer at skulle i gang med om ganske kort tid.
”Vi skal sikre os at vi er klar til at rulle vaccinerne ud i stor skala – at vaccinationsstederne har kapacitet til at vaccinere 100.000 på én dag, og at logistikken og it- systemet kan klare presset. Vi tester systemerne på i alt 68 vaccinationssteder over hele landet.”
Enhedschef i Sundhedsstyrelsen Steen Dalsgård Jespersen
Tilbage i februar måned blev der holdt en første generalprøve, hvor lidt flere end 30.000 blev vaccineret på 21 vaccinationssteder rundt om i landet.