“Vaccinen er på vej. Men smitten i Danmark er for høj, og derfor bliver vi nødt til at lukke Danmark ned igen…” Categories: Pressemøde, Regeringen, Restriktioner, Smitte, Test Timelines: _Timeline, Regeringen, Restriktioner for kulturliv, Restriktioner for rejser, Restriktioner for skole og uddannelse (UVM), Restriktioner for sport og fritid

Pressemøde:

“Samtidig må vi også sige, at sundhedsvæsenet er under pres. Indlæggelsestallet for i dag er alarmerende højt. Vi nærmer os nu 500 indlagte.”

“Det er nu en uge siden, at vi lukkede Danmark delvis ned. Restriktionerne berørte til at starte med cirka halvdelen af den danske befolkning. De er nu udvidet til at gælde hele Danmark.
Der er heldigvis nogle tegn på, at de begynder at have lidt effekt. […] Derfor indfører vi i dag nye landsdækkende restriktioner, som vil gælde til tiden efter nytår.”

“Og nu står vi så her ved afslutningen af året med en vaccine inden for rækkevidde – et lys, der bliver tændt i mørket.”

“Der kan altid opstå en situation (som svar på spørgsmål om udgangsforbud), hvor der opstår noget, vi ikke har kunnet taget højde for, hvor vi har behov for igen at tage fat på den ene eller på den anden måde. Men vores forventning er, som tingene er nu, at det er det her, der kommer til at gøre sig gældende frem til 3. januar.”

“…det er en reel nedlukning af Danmark, der kommer til at ske.”

“Vaccinen er på vej. Men smitten i Danmark er for høj, og derfor bliver vi nødt til at lukke Danmark ned igen.”

Statsminister Mette Frederiksen (S)

“Og smitten er overalt i vores samfund. Den er også inden på sygehusafdelingerne.”

“Sundhedspersonalet og personalet i ældreplejen, de har løftet en kæmpe opgave nu i mange, mange måneder. Tak til jer for det kæmpe arbejde. Vi har brug for jer. Ja, vi har brug for jer hele tiden. Men vi har særligt brug for jer nogle måneder endnu.”

“Og de priser, som EU køber ind til – jamen, det er samme priser, som vi leverer. Jeg kan ikke gå ind på helt konkrete priser. Det er selvfølgeligt også nogle fortrolige oplysninger, du der var inde på. Så jeg kommer ikke til at gå nærmere ind i selve prisfordelingen af de forskellige vacciner.”

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S)

“Vi meldte i starten af sidste uge ud, at det så ud til, at vi var kommet ind i det, der hedder eksponentiel vækst, hvor smittetallene steg omkring fire procent om dagen.
Der var på daværende tidspunkt noget usikkerhed om tallene, desværre har det vist sig, at det holdt stik…”

“Vi har hørt både statsminister og sundhedsminister redegøre for den meget store testkapacitet. Det er det, der gør, at vi kan bryde smittekæder – dels ved at isolere og dels ved at kontaktopspore.”

“Så vi har altså ønsket en proportionalitet i de restriktioner, vi har lavet.”

“Jamen, jeg mener ikke, at vi den 1. november var på et tidspunkt, hvor vi kunne samlet forudse den situation, vi står i nu (som svar på hvorfor har man ikke lukkede ned tidligere). De matematiske modeller, vi arbejder med, de kan altså ikke forudsige epidemier sådan en hel måned frem. De kan forudsige det nogle dage frem.”

“Vores klare forventning er, at de her restriktioner, de vil knække kurven og få smittetallet til at falde.”

Direktør i Statens Serum Institut Henrik Ullum

“Sundhedsvæsenet er presset, det er særligt i hovedstaden og på Sjælland, men også i resten af landet er sundhedsvæsenet presset.”

Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm

Posted Under

Skriv et svar