Prævalensundersøgelse Del 4: Det tyder på, at 7,0% af den danske befolkning nu har været smittet med COVID-19 Categories: Børn og unge, Mørketal, Rapporter og notater, Smitte, SSI, Test Timelines: _Timeline, Rapporter, SSI

Rapport fra SSI:

Undersøgelsen tyder på, at 7,0% af den danske befolkning over 12 år havde været smittet med COVID-19 i starten af marts 2021. Det vil svare til, at 325.000-375.000 personer over 12 år har været smittet siden epidemiens begyndelse. Det er et markant hop opad fra forrige undersøgelse, hvor man så, at 3,9% af befolkningen havde antistoffer. Lægger vi den vaccinerede andel af befolkningen til den andel af befolkningen, der har været smittet med COVID-19, viser undersøgelsen, at 19% af den danske befolkning havde antistoffer mod COVID-19 i marts 2021.

Del 4 af undersøgelsen:

  • Resultaterne fra den nationale prævalensundersøgelse tyder på, at 7,0 % (sikkerhedssinterval (SI): 6,6-7,4%) af den danske befolkning over 12 år, har været smittet med SARS-CoV-2 frem til begyndelsen af marts 2021. Det svarer til omkring 325.000-375.000 personer. Prævalensen er hermed næsten fordoblet siden sidste måling i starten af december 2020, hvor 3,9% (SI: 3,3% – 4,6%) havde antistoffer.
  • Når man sammenligner med, hvor mange danskere der i begyndelsen af marts 2021 var blevet konstateret positive for ny coronavirus med PCR-test i løbet af hele epidemien, tyder seroprævalensen på, at der for hver person på 12 år og derover, der er blevet testet positiv, er mindre end én uopdaget infektion. Ser man alene på forskellen siden 3. runde, så estimeres det, at der for hver gang tre personer er smittet, så identificeres to af dem i overvågningen.
  • Lægger man andelen i befolkningen, som er vaccinerede, til den andel som er ikke-vaccineret og ifølge denne undersøgelse har haft en infektion med SARS-CoV-2, omfatter det 19% af befolkningen. Der er stor variation i forhold til alder; flere unge har været smittede, mens det overvejende er de ældre, der er blevet vaccineret.
  • En lille del (4,8%) af de antistof-testede var tidligere diagnosticeret med covid-19 ved en PCR-test, 97,1% af disse havde målbare antistoffer mod SARS-CoV-2.

Du kan læse mere om den fjerde prævalensundersøgelse og de nye resultater her.

Posted Under

Skriv et svar