Gravide og ammende kan blive vaccineret mod COVID-19 Categories: Børn og unge, Gravide, Smitte, SST, Vaccination Timelines: _Timeline, SST

Nyhed fra SST:

”Med vores anbefaling følger vi en række andre europæiske lande som for eksempel Sverige og Holland. Samtidig kan vi nu med baggrund i faglig viden om vaccinernes effekt og sikkerhed give et trygt tilbud til de mange kvinder, der har været kede af ikke at kunne blive vaccineret. Som fødselslæge ved jeg, hvor vigtigt det er, at de gravide kan føle sig trygge i deres graviditet.” 

Direktør for Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm

Det siger det faglige notat:

Gravide har en øget risiko for et alvorligt forløb med COVID-19, mens ammende vurderes at have en risiko, der svarer til baggrundsbefolkningens. Foruden den  smitteforebyggende effekt af vaccination for kvinden selv, må der også forventes et indirekte forebyggelsespotentiale på befolkningsniveau, hvor vaccination af op imod 100.000 yderligere voksne personer vil bidrage til at øge immuniteten og mindske smittespredningen i befolkningen. Gennemgang af data fra omfattende ibrugtagning af mRNA-vaccinerne til gravide og ammende i andre lande, viser, at vaccinerne er både effektive og sikre for såvel den vaccinerede kvinde som for barnet.

Posted Under

Skriv et svar