“Hvert mistet liv er en tragedie…” Categories: Børn og unge, Plejehjem, Pressemøde, Regeringen, Restriktioner, Skole og uddannelse, Smitte, Test Timelines: _Timeline, Regeringen

Pressemøde:

“Vi kan nu begynde at se effekten (af nedlukningen). Det nytter. Det virker. Alt dét vi gør ved fælles kraft. Første positive tegn var langt færre tilfælde af influenza fra den dag, hvor vi lukkede store dele af Danmark ned, har vi næsten udryddet den almindelige influenza. Vi smitter ganske enkelt hinanden mindre.” 

“Men jeg ved, at mange af jer har det hårdt i den her tid. Det er en særlig besked til vores ældre og til de mest sårbare grupper. I må desværre fortsat forvente at skulle indrette jer efter smitterisikoen i nogen tid endnu. Vi beder i virkeligheden de svageste om at være de stærkeste i den her tid. Og det er et barskt budskab.” 

“Flere test er i det hele taget en forudsætning for, at vi igen kan åbne Danmark.“ 

“Vi redder så og så mange liv. Det koster så og så meget. Er det nu pengene værd, bliver der spurgt. Jeg er smertelig bevidst om de omkostninger, som mange mennesker bærer lige nu. Arbejdsløshed, usikkerhed – alligevel er mit svar: Det regnestykke, nogen efterspørger, det er alt for simpelt. Den situation, vi står i, er langt mere kompliceret end at sætte pris på et enkelt menneskeliv. Og den strategi, vi følger, er selvfølgelig også et politisk valg. Det står jeg ved.” 

“Det vigtigste, det er, at der dør færrest mulige af corona. At vores sundhedsvæsen ikke braser sammen.”

“I andre lande, der ser vi nu, hvordan militæret henter ligposer i lastbiler. Hvordan skøjtehaller omdannes til lighuse. Ja, vi har endda hørt eksempler på, at mennesker ligger døde i deres senge og først bliver fundet noget tid efter.”

Statsminister Mette Frederiksen (S)

“Kapaciteten i sundhedsvæsenet er ikke kun betinget af det udstyr, vi har, af respiratorer, af antal senge, den er også betinget af personalet, der kan behandle patienter, og som kan betjene respiratorerne. Vores medarbejdere-, vores sygeplejersker, SOSU-medarbejdere og læger gør en kæmpemæssig indsats i de her dage. Det gør alle medarbejdere i sundheds- og ældresektoren. Og det er helt afgørende og nødvendigt, at vi passer på dem. Og derfor en klar prioritet at få testet sundhedspersonalet for eventuel smitte, så de kan få den behandling, der måtte være behov for.” 

“Vi skal blive ved med at teste de borgere, der er alvorligt syge og har behov for behandling, men vi skal også begynde at teste borgere, der kun har milde symptomer…”

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S)

“En del af den strategi, det er, at vi vil have en mere ambitiøs plan for for testning, det er også allerede blevet sagt i dag. Og vi arbejder sammen med regionerne og sammen med forskellige private aktører på at kunne tilbyde både antistof test og test for virus.” 

“Det her, det vil jo ende med, at virus går gennem den danske befolkning og efterlader en immunitet. Den immunitet kunne man jo godt skabe med en med en vaccine.” 

“Så derfor bliver vi nødt til at vente på, at virus går gennem den danske befolkning, og det skal helst ske på en måde, således så at det især er dem, som er unge og friske, som bliver smittede eller som bliver smittede, således så at dem, der er sårbare, de skånes, og at sundhedsvæsenet ikke bliver belastet af situationen på en måde, så kapaciteten ikke er til stede til og og at klare udfordringerne.”

Direktør for Statens Serum Instituttet Kåre Mølbak

“Vi stod her første gang den 6. marts […] og sagde, at nu var det ved at være alvor. […] Og der kom vi med nogle meget konkrete anbefalinger. […] Og når vi i dag kan stå her og sige, at kurven bøjer af, så er det en kæmpe, kæmpe, kæmpe stor succes for alle i Danmark…” 

“Og så er det også vigtigt for os at sige, at vi er godt klar over, også som sundhedsmyndigheder, at det godt kan tære på den mentale trivsel, og gå på, man er bange for sygdommen, man er bange for sine pårørende, man er også påvirket af de ændringer, der er på ens hverdag. Så vi har et stigende fokus på den mentale sundhed.” 

Direktør for Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm

Posted Under

Skriv et svar