Hvor kan man bruge mundbind for at beskytte andre? Categories: Mundbind, Smitte, SST, Test Timelines: _Timeline, Mundbind, SST

Nyhed fra SST:

WHO offentliggjorde i juni måned opdaterede anbefalinger om brug af mundbind i forbindelse med COVID-19. WHO anbefaler, at de enkelte lande overvejer brugen af mundbind i udvalgte situationer.

”Hvis og når man bruger mundbind, så er det vigtigt, at man bruger dem rigtigt. Ellers mister de deres funktion, så man kan risikere at smitte andre eller sig selv, selv om hensigten er det modsatte. Man skal blandt andet være opmærksom på håndhygiejne, når man tager mundbindet på, og man skal huske at skifte det.”

Konstitueret vicedirektør i Sundhedsstyrelsen Helene Bilsted Probst

De særlige situationer, hvor du kan bruge mundbind for at beskytte andre, er:

  • Hvis du er smittet eller har symptomer på COVID-19 og skal bryde din selvisolation for at transportere dig til og fra sygehuset
  • Hvis du er på vej hjem fra fx lufthavnen efter en rejse i et højrisikoområde i udlandet og skal i selvisolation
  • Hvis du er nær kontakt til en, som er smittet, og skal bryde selvisolation for at transportere dig til og fra test
  • Hvis du er pårørende og ikke kan holde afstand til en person i øget risiko, fx ved behov for pleje og omsorg
Posted Under

Skriv et svar