“Man skal kunne acceptere, at man ikke kan besøge sine ældre og sine pårørende på sygehus eller på plejehjemmet…” Categories: Børn og unge, Plejehjem, Pressemøde, Regeringen, Restriktioner, Skole og uddannelse, Smitte, Test Timelines: _Timeline, Regeringen

Pressemøde:

“Den sundhedsfaglige vurdering er entydig. Vi skal bryde smittekæderne. Og det er dét, vi gør, når vi holder afstand til hinanden.” 

“Regeringen har, som jeg har sagt det tidligere, valgt den tilgang, at vi hellere handler hurtigt end for sent, at vi hellere går for langt end for kort.”

“Fra i morgen klokken 10, vil det ikke længere være tilladt at samles mere end ti personer til offentlige arrangementer, begivenheder og aktiviteter – det gælder indendørs, og det gælder udendørs.” 

“Fra i morgen klokken ti gælder det derudover, at alle indendørs sports- og idrætsfaciliteter skal lukke. Det gælder fitnesscentre, men det gælder også for eksempel solcentre. Alle frisører, massører, tatoverer, tatovører og andre virksomheder, hvor der er meget tæt kontakt med kunder, skal lukke ned for en periode, medmindre de udfører sundhedsfaglig behandling. Og det betyder selvfølgelig også, at natklubber, diskoteker, barer, værtshuse, vandpibecaféer og den slags skal lukke i en periode.” 

“Alle storcentre, overdækkede arkader og andre større shoppingsteder skal lukke.” 

“De her nye regler gælder til og med 30. marts i år…”

“Hvis smitten får lov til at brede sig, og hvis vi ikke handler, så er der intet sundhedsvæsen i verden, heller ikke det danske, som vil kunne klare en sådan belastning på så kort tid, så få uger. Kurven bliver simpelthen for stejl.”

“Men danskernes adfærd, vores alle sammens adfærd, det er jo dén, der skal være med til at købe os den nødvendige tid.”

Statsminister Mette Frederiksen (S)

“Det er alvor nu også ude i det danske sundhedsvæsen. Det kan vi se på antallet af smittede. Vi kan se det på antallet, som skal indlægges på sygehuse, og vi kan se det på, at der er flere og flere, desværre, som kommer på intensiv afdeling, har brug for respiratorhjælp, er svært alvorligt syge, og desværre, så har vi også folk, der dør af det i Danmark. Så det er alvor.”

“Man skal kunne acceptere, at man ikke kan komme ned til sin tandlæge og få renset sine tænder, men må vente, til epidemien er overstået.” 

“Man skal acceptere den operation, man var skrevet op til med god grund, fordi man har ondt eller bløder, eller hvad det nu kan være – den bliver udskudt, til epidemien er overstået.” 

“Man skal kunne acceptere, at man ikke kan besøge sine ældre og sine pårørende på sygehus eller på plejehjemmet.”

“Det her det er en sygdom, der rammer rigtig, rigtig hårdt hos de ældre.”

“Men når dét, så er sagt, så er det en alvorlig sygdom, der kan ramme os alle sammen.”

“Testning er ikke særlig effektivt eller sikker til folk, der ikke har symptomer. Til gengæld er det ekstremt effektivt, hvis du har en meget høj grad af ansvarlighed hos borgerne ved det mindste symptom.” 

Direktør for Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm

“Det er sådan med epidemier, at selvom der er meget ukendt ved dem, så er der også noget, vi kender til dem, og det er, at deres forløb følger nogle matematiske love, og der er en stigende kurve og en faldende kurve, og det kan man sætte på en formel. Men man kan påvirke den formel.” 

Faglig direktør Kåre Mølbak fra Statens Serum Institut

Posted Under

Skriv et svar