Lone Graff Stensballe bliver ansat som sagkyndig rådgiver på vaccinationsområdet Categories: Børn og unge, Skole og uddannelse, SST, Vaccination Timelines: _Timeline, SST

Nyhed fra SST:

Lone Graff Stensballe, speciallæge i pædiatri, ekspert i infektionspædiatri og professor i pædiatrisk vaccinologi og infektionsepidemiologi, bliver fra 15. januar 2021 Sundhedsstyrelsens nye sagkyndige rådgiver.

Lone Graff Stensballe har bred klinisk erfaring og har både ledelseserfaring fra klinikken og en ledelsesuddannelse med i rygsækken. Lone har forsket i børnevacciner siden 2000 og interesserer sig særligt for vaccinationers store forebyggende potentiale, og den måde som befolkningen og enkeltpersoner reagerer på vacciner. I 2020 blev hun udnævnt til professor på Rigshospitalet og Københavns Universitet. Målet med professoratet er at sikre, at danske børn får endnu bedre gavn af vaccinerne i det danske børnevaccinationsprogram, og at de børn, der på sigt vil have mest brug for det, bliver vaccineret på den rette måde og rette tidspunkt.

Ud over børnevaccinationsprogrammet skal Lone rådgive Sundhedsstyrelsen om de andre offentligt finansierede vaccinationsprogrammer, for eksempel tilbud om influenza- eller hepatitis B-vaccination til visse risikogrupper. Og i den aktuelle tid selvfølgelig også COVID-19-vaccinationen.

Sundhedsstyrelsen har aktuelt tilknyttet 11 faste sagkyndige rådgivere. De hjælper med at overvåge udviklingen inden for hver deres fagområde, rådgiver i enkeltsager og deltager i udvalgsarbejde og ved forberedelse af love. De faste sagkyndige rådgivere er ansat for en periode på tre år ad gangen.

Posted Under

Skriv et svar