Startskuddet på Mink-sagen Categories: Mink, Pressemøde, Regeringen, Smitte, SSI Timelines: _Timeline, Mink-sagen, Regeringen

Pressemøde:

“Statens Serum Institut har observeret en meget alvorlig udvikling i corona forårsaget af mink. […] Virus er muteret i mink. Og den muterede virus har spredt sig til mennesker. […] Den muterede virus – via mink – kan indebære den risiko, at den kommende vaccine ikke kommer til at virke, som den skal. […] Men med den mutation, der nu er konstateret, så har vi et endnu større ansvar også for resten af verden. […] Det kræver resolut handling. For det første er det nødvendigt at aflive alle mink i Danmark. Det gælder desværre også avlsdyrene. […] Vi bliver nødt til at møde den med handlekraft, for det drejer sig om liv og død. Ikke kun i Danmark, men i hele verden.  ”

“Jeg bliver også nødt til at sige, som, som det også har været sagt fra Statens Serum Institut tidligere, at den risikovurdering, der ligger til grund for den her beslutning, kan i vores øjne ikke forhandles eller diskuteres, når der er så stor en risiko forbundet med at fortsætte en minkproduktion, og det handler om den fremtidige værdi og potentielle værdi af en vaccine, så er vi nødsaget til at træffe den her beslutning. Og, og, og den, den konklusion lader sig ikke forhandle. Det er vores, det er vores meget klare overbevisning.”

Statsminister Mette Frederiksen (S)

“I laboratoriet har vi så vist, at vækst af det her virus, det muterede virus ikke hæmmes i samme grad af antistoffer fra patienter, som et normalt mennesketilpasset virus gør. […] Og det er derfor, vi har konkluderet i vores risikovurdering, det er i øvrigt også noget som Sundhedsstyrelsen bakker op på, at en fortsat minkavl under en igangværende COVID-19-epidemi indebærer en betydelig risiko for folkesundheden. Og det er både nationalt og internationalt, og herunder mulighederne for at forebygge COVID-19 med vacciner.”

“Det er ikke Statens Serum Institut, der, der navngiver virus, så vi må se, hvordan det her bliver modtaget i det internationale samfund, og hvordan internationale virologer vurderer det her, det her fund.”

Faglig direktør i Statens Serum Institut Kåre Mølbak

“For en måned siden besluttede regeringen på grund af den stigende smitte udvikling i mink, at alle smittede minkbesætninger og alle besætninger i en radius eller zone omkring dem skulle aflives. Det var den 1. oktober. Og der havde vi 41 smittede minkfarme og en situation, hvor smitten stadigvæk var begrænset til det nordlige Jylland. […] Den beslutning, regeringen nu har taget, er derfor ikke en beslutning om et forbud mod minkavl i Danmark, men en beslutning om aflivning, som er truffet for at beskytte folkesundheden. […] Det er det rigtige at gøre i en situation, hvor den vaccine, der lige nu er lyset for enden af en meget mørk tunnel, er i fare.”

Fødevareminister Mogens Jensen (S)

“Lige nu forbereder regeringen derfor en større indsats, som skal gå direkte til minkbranchen og følgeerhvervene. Den skal hjælpe med en omstilling af erhvervet, med en opkvalificering af medarbejderne, så vi bruger de bedste værktøjer, vi har i værktøjskassen. Det kan for eksempel være at støtte ombygningen af minkfarm til at kunne huse andre dyr, når tiden er til det.”

Erhvervsminister Simon Kollerup (S)

Posted Under

Skriv et svar