Nu begynder opgravning af mink ved Nørre Felding Categories: Mink, Regeringen, Smitte, Test Timelines: _Timeline, Mink-sagen, Regeringen

Nyhed fra Fødevarestyrelsen:

Efter den veloverståede testopgravning og testafbrænding af omkring 1.300 tons minkmasse fra gravene ved Nørre Felding kan opgravningen af mange tons mink, der ligger nedgravet på Forsvarets arealer ved Nørre Felding ved Holstebro, nu gå i gang.

“Testopgravningen i Kristi Himmelfartsferien gik bedre, end vi havde turdet håbe på, og de 13 forbrændingsanlæg, som har budt på afbrændingen, har alle meldt positivt tilbage om, at de kan håndtere minkmaterialet i deres anlæg. Nu har vi landet en aftale med forbrændingsanlæggene, og er klar til at gå i gang for alvor.”

Fødevarestyrelsens indsatschef, Kasper Klintø

I alt 13.000 tons mink – knap 30 procent af samtlige aflivede dyr – blev tilbage i november gravet ned på Forsvarets arealer ved Nørre Felding og Kølvrå. Det skete for at begrænse COVID-19-smitterisikoen fra mink. Dansk Veterinær Konsortium har tidligere vurderet, at efter seks måneder i gravene er risikoen for COVID-19-smitte væk fra de aflivede mink. Derfor kan minkene nu graves op og køres til forbrænding uden risiko for folkesundheden.

Posted Under

Skriv et svar