Nye COVID-19-tiltag på undervisningsområdet i 18 hovedstadskommuner Categories: Børn og unge, Regeringen, Restriktioner, Skole og uddannelse, Smitte Timelines: _Timeline, Regeringen, Restriktioner for skole og uddannelse (UVM)

Nyhed fra UVM:

Tiltagene gælder kommunerne Albertslund, Ballerup, Brøndby, Dragør, Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Helsingør, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, København, Lyngby-Tårbæk, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk. Tiltagene vil gælde fra den 7. december 2020 og indtil den 2. januar 2021.

De nye tiltag for grundskoler og ungdoms- og voksenuddannelser er:

  • Forbud mod undervisning på tværs af stamklasser i grundskolen, kombineret med mulighed for fjernundervisning i de ældste klasser.
  • Anbefaling om fortsat ikke at gennemføre aktiviteter på tværs af klasser mv. (både undervisning og andre aktiviteter) på ungdoms- og voksenuddannelser.
  • Anbefaling om at aflyse undervisning i fag i ungdoms- og voksenuddannelser, hvor der er stor risiko for dråbesmitte, fx idræt og musik, og hvor undervisningen kan udskydes. Undtaget er fag, der afsluttes.
  • Anbefaling om, at spisning i grundskole, ungdoms- og voksenuddannelser foregår klassevist og ikke i fælles arealer.
  • På alle grundskoler og ungdoms- og voksenuddannelser bør der være skærpet opmærksomhed på ikke at møde op med symptomer på sygdom, håndhygiejne, rengøring, afstand mv. Der bør på alle skoler og uddannelsesinstitutioner være særligt personale, som hjælper med at opretholde smitteforebyggende foranstaltninger.
  • Der bør være fokus på dialog med udskolingsklasser i grundskolen og ungdomsuddannelser om at være ung under COVID-19, herunder hvordan man kan skabe fællesskaber samtidig med, at anbefalinger og restriktioner overholdes.
Posted Under

Skriv et svar