Nyhed fra Sundhedsministeriet:
“Det er en stor nyhed, at Danmark har vundet afstemningen om en plads i WHO’s bestyrelse. Det bringer Danmark med helt forrest i drøftelsen af global sundhed, en dagsorden som sjældent har været vigtigere. I Danmark vægter vi internationalt samarbejde utrolig højt, ikke mindst i håndteringen af sundhedskriser. Jeg ser frem til at følge arbejdet tæt, og jeg er ikke i tvivl om, at Danmark får en markant stemme i bestyrelsen med Søren Brostrøm, som har stor erfaring både sundhedsfagligt og med arbejdet i WHO. “
Sundhedsminister Magnus Heunicke (S)