Virksomheder kan nu kræve coronapas af deres ansatte Categories: COVID-pas, Regeringen, Restriktioner, Retsinformation Timelines: _Timeline, Retsinformation

Nyhed fra Beskæftigelsesministeriet:

For at mindske risikoen for at coronasmitten spreder sig på arbejdspladser, kan virksomheder fra fredag kræve, at ansatte viser coronapas, så længe corona kategoriseres som en samfundskritisk sygdom. Med loven får virksomhederne også mulighed for at kræve, at ansatte bliver testet for corona og oplyser testens resultat. Virksomhederne skal dog sagligt kunne begrunde, at en test er nødvendig for at begrænse smittespredning med corona. Ansatte med coronapas vil som udgangspunkt kunne undgå at blive testet for corona.

Efter hastebehandling i Folketinget blev loven vedtaget med stort politisk flertal torsdag. Forslaget kom i forlængelse af trepartsaftalen mellem regeringen, Fagbevægelsens Hovedorganisation og Dansk Arbejdsgiverforening den 12. november 2021.

“Jeg er glad for at reglerne allerede træder i kraft til midnat. Mange statslige arbejdspladser vil blive omfattet af reglerne i morgen. Jeg vil gerne opfordre andre arbejdsgivere til at overveje, om reglerne også skal indføres hos dem.”

Fungerende beskæftigelsesminister Mattias Tesfaye (S)

Posted Under

Skriv et svar