Kort fortalt om gamma
Gamma blev beskrevet første gang i Brasilien i november 2021. I Danmark blev det første tilfælde af gamma fundet i slutningen af februar 2021.
Smitsomhed
Gamma har mutation N501Y, som også findes i alfa og beta, og som er kædet sammen med øget smitsomhed. Der er derfor stærk mistanke om, at gamma har øget smitsomhed.
Alvorlig sygdom og død
Det vides endnu ikke, om gamma medfører alvorligere sygdom.
Følsomhed over for antistoffer (vacciner)
Gamma har mutation E484K, som studier har forbundet med nedsat følsomhed for antistoffer. Samlet set støtter data, at godkendte vacciner har god effekt over for gamma.